(21. november 2025, godkendt af Videnskabsetisk Komité)
Bilag vedrørende oplysningspligten i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 13 (når oplysningerne er indsamlet hos den registrerede)
Region Hovedstaden anbefaler, at du anvender den sikreste løsning til skriftlig kommunikation. Det er e-Boks. Det skyldes, at mails såsom hotmail, gmail, yahoo eller lignende ikke har den tilstrækkelige kryptering og sikkerhed.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige og den primær projektansvarlige
Region Hovedstaden er dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:
| Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Mail: regionh@regionh.dk |
Den primærprojektansvarlige er den person, som er ansvarlig for udførelsen af det projekt, som du deltager i. Hvis du har spørgsmål til forskningsprojektet, er du altid velkommen til at kontakte den projektansvarlige. Du finder kontaktoplysninger på vedkommende nedenfor:
| Henning Bundgaard Afdeling for Hjertesygdomme Hjertecenteret, Rigshospitalet Inge Lehmanns Vej 7 2100 København Ø Henning.Bundgaard@regionh.dk |
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til behandling af dine personoplysninger, og/eller ønsker at gøre brug af nedenstående rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende link: https://www.regionh.dk/kontakt/henvendelser/Sider/Kontakt-Region-Hovedstadens-databeskyttelsesraadgiver-(DPO).aspx
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Databeskyttelseslovens artikel 10, stk. 1-2, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j.
Eller
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. litra a og artikel 9, stk. 2, litra a.
Hvis der er eksterne databehandlere, som på vores vegne behandler dine data til projektets formål, vil de fremgå her. Hvis der på et senere tidspunkt tilknyttes nye eksterne databehandlere til projektet, vil du blive informeret herom. Databehandler: Computerome II: Opbevaring af data og analyse platform, ZEISS: Støtte og samarbejde omkring øjenscanninger, GE HealthCare: Støtte og samarbejde omkring CT-scanninger, Philips: Støtte og samarbejde omkring ultralyd.
Retten til at trække samtykket tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, skal du være opmærksom på, at dette ikke påvirker lovligheden af vores tidligere behandling af dine personoplysninger, op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra tidspunktet for tilbagetrækningen.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger.
Ret til sletning
Du har ret til at få dine data slettet fra dette projekt.
Der gælder dog særlige regler for statistiske og videnskabelige undersøgelser, herunder forskning jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra d. Det betyder, at vi forsat gerne må opbevare og anvende de data om dig, som vi allerede har behandlet. Men al fremtidig behandling af dataene vil blive indstillet. Såfremt du beder om at få dine data slettet, får du en bekræftelse på, at vi indstiller behandlingen af disse.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Nogle rettigheder er undtaget i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser, herunder forskning
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
For en god ordens skyld vil vi bemærke, at en række rettigheder er undtaget i medfør af Databeskyttelseslovens § 22, stk. 5. Det er Databeskyttelsesforordningens artikel 15 (Indsigtsret), artikel 16 (Ret til berigtigelse), artikel 18 (Ret til begrænsning af behandling) og artikel 21 (Indsigelsesret). Det skyldes, at alle forskningsprojekter i Region Hovedstaden er undersøgelser, der foretages i statistiske eller videnskabelige øjemed af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvor databehandlingen er nødvendig af hensyn til undersøgelsen jf. artikel 89 i Databeskyttelsesforordningen.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger her: https://www.datatilsynet.dk/kontakt/